Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Udvalget har udviklingsansvaret for uddannelserne til:

  • Eventkoordinator
  • Fitnessuddannelsen

Udvalgets lovbestemte opgaver

De enkelte erhvervsuddannelsers mål og indhold er fastlagt af faglige udvalg, der er nedsat i henhold til erhvervsuddannelseslovens §37, af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne på det pågældende beskæftigelsesområde.

Det faglige udvalg har derfor en række opgaver i forhold til udvikling og drift af uddannelsen:

Følge den erhvervsmæssige udvikling inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og en gang om året indsende en udviklingsredegørelse til Ministeriet
Fastlægge uddannelsens mål og indhold, varighed og niveau, fag og mål for oplæring mv.
Godkende oplæringsvirksomheder og tilvejebringe af lærepladser
Afkorte/forlænge konkrete uddannelsesforløb
Behandle tvister mellem elev og oplæringsvirksomhed
Rådgive Rådet for de Grundlæggende erhvervsrettede Uddannelser

Udvalgets sammensætning og arbejde

Det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet består af 4 arbejdsgiver- og 4 arbejdstagerrepræsentanter. Det daglige drift af udvalgsarbejdet foretages af udvalgets formandskab. Formandsposten går på skift mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

Udvalget holder møder 2 gang om året. Udvalgets formandskab holder møder ca. 3 gange om året.

Udvalget har en løbende dialog med skoler, der udbyder uddannelsen og mødes med skolerne efter behov, typisk 1 gang årligt.