Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL) har stort strategisk fokus på at sikre et relevant fremtidsrettet udbud af uddannelser til de merkantile målgrupper inden for AI og kunstig intelligens. Kompetenceudbuddet udvikles løbende på baggrund af kompetence- og behovsafdækning i virksomhederne i forhold til implementering af AI i forretningsudvikling og arbejdsprocesser.
Arbejdsfunktionerne inden for ledelse, salg, indkøb, handel, logistik, økonomi, HR og administration påvirkes af de nye muligheder for effektivisering af systemer og arbejdsgange i forbindelse med de nye potentialer generativ AI og kunstig intelligens giver i både private og offentlige virksomheder.
På disse sider findes HAKLs nyeste initiativer og analyser af kompetencebehov samt kursusudvikling inden for generativ AI og kunstig intelligens på det merkantile område.
AI genereret billede (Uddannelsesnævnet 2024)