Skoler gør sig klar til markedsføring og test af digitale kurser

13 skoler gør sig nu klar til, at de udviklede kurser i TUP-projektet om digital læring skal markedsføres og testes med kursister. Denne fase gennemføres i første halvår af 2016. Projektets mål er at ca. 1000 kursister skal anvende kurser udviklet af projektet.

 

Aktuelt er 50 kurser færdige til markedsføring og test inden for detailhandel, administration, it, økonomi- og regnskab samt ledelse.

Skolernes foreløbige tilbagemeldinger viser, at de tilpassede kurser forventes anvendt til ”blended learning forløb” i meget forskellige former og omfang, bl.a. i ”åben værkstedsmodeller” og ”flipped classroom”.