Håndtering af kundedata fx i CRM-systemer eller i den direkte kontakt til kunderne er vigtigt for medarbejdere, der arbejder med salg, kundekontakt, indkøb mv.
Inden for administration, kundekontakt, salg og indkøb findes flere AMU-kurser i databasehåndtering og programmering, der er designet, så de retter sig mod en konkret arbejdsfunktion, hvor medarbejderen direkte kan anvende det lærte på kurset.
Programmeringskurserne kan fx hjælpe med til at spare tid og gøre arbejdet nemmere.
Kurserne udbydes af flere af landets erhvervs- og handelsskoler på såvel grundlæggende som mere rutineret og specialiseret niveau. Indhold og varighed er nøje tilpasset de behov, som efterspørges i virksomhederne.
Priserne for det enkelte kursus ligger typisk på 108 kr. pr. dag for deltagere, der har til og med en erhvervsuddannelse og fuld pris for personer med en videregående uddannelse.
Kontakt skolen for at høre mere om pris og kursusindhold.
Se udbuddet af AMU-kurser i databasehåndtering og programmering.