Handels-, Detailhandels– og Blomsterdekoratøruddannelsen på Skills 2016

Den 4, 5 og 6. februar 2016 løber årets Danmarksmesterskab i Skills af stablen.

 

Ved mesterskabet, som i år afholdes i Messe C i Fredericia, deltager detailhandel med elever på grundforløbet samt elever, der i gang med blomsterdekoratøruddannelsen som konkurrencefag, mens Handelsuddannelsen deltager som demonstrationsfag på årets Danmarksmesterskab.

Sammen med 53 andre konkurrence –og demonstrationsfag fra de 4 EUD indgange, skal de merkantile elever demonstrere/konkurrere inden for deres respektive fagområde.

Skills er åbent for alle. Se program til DM i Skills 2016.

Skills målsætning
DM i Skills er et projekt under Skillsdanmark som er en non-profit organisation stiftet i 1997.

Mesterskabernes formål er at give unge erhvervsskoleelever chancen for at vise deres talent, hjælpe med at skærpe elevernes faglige niveau og vise omverden, at erhvervsuddannelserne rummer mangeartede og spændende muligheder.