Ved udgangnen af marts 2016 spores der vækst inden for Handelsuddannelsen og Tandklinikassistent, mens at udviklingen på Kontor og Eventkoordinator er uændret, sammenligner man med samme tidspunkt sidste år.
Udviklingens fordeling på de merkantile uddannelser, kan aflæses af nedenstående:
- Detail -6%,
- Handel +7%,
- Kontor 0%
- Event 0%.
- Fitness -15% og
- Tandklinikassistent +1%
Samlet set er der tale om en mindre tilbagegang på alt i alt -1,9% (283 færre aftaler) i forhold til samme tidspunkt sidste år, og det er faldet i aftaler inden for Detail og Fitnessinstruktør, der præger det merkantile områdes samlede statistik i nedadgående retning.
Det skal nævnes at det fortsat er for tidligt på året at vurdere på udviklingen, dog kan der forsigtigt peges på, at statistikken viser en tendens til at den negative udvikling er faldende, jo længere vi kommer ind i 2016.