I weekenden samledes Skills-landsholdet for første gang i Middelfart, og de to deltagere fra handelsuddannelsen, Iben Lang Nielsen og William Ulsted Hesel Jensen var selvfølgelig med.
Over 100 dedikerede deltagere, herunder fagatleter, eksperter, landstrænere og teamledere, mødtes for at starte rejsen mod den europæiske konkurrence. Weekenden bød på aktiviteter som teambuilding, forventningsafstemning og personlig udvikling. Fokus var på at identificere styrker og udvikle mentale værktøjer for at ruste deltagerne til fremtidige udfordringer.
Iben Lang Nielsen og William Ulsted Hesel Jensen, begge fra Bestseller, deltog som repræsentanter for handelsuddannelsen og arbejdede aktivt med at forberede sig til de kommende opgaver ved Euroskills i Herning til september.
Et af weekendens højdepunkter var et oplæg af den nye teamleder, Julie Leth, som delte erfaringer fra sin karriere som verdensklasseatlet som guldvindende cykelrytter. Hendes indsigt i, hvordan man skaber resultater gennem fokus og samarbejde, gav deltagerne et værdifuldt perspektiv på deres egen rejse mod EuroSkills.
Skills-landsholdet mødes igen den 4.-5. april for at fortsætte forberedelserne. Den kommende tid vil byde på endnu mere intensiv træning og samarbejde, hvor deltagerne fortsætter med at bygge videre på weekendens energi og engagement.