Vinderne af Dansk Erhverv og HKs fagprøvepris

Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat kårede fredag den 4. oktober de tre bedste fagprøver inden for henholdsvis detailhandelsuddannelsen og handelsuddannelsen.

Alt var som det har været de forløbne 26 år. Og alligevel var det hele anderledes. Kåringen af de bedste fagprøver indenfor detailhandels- og handelsuddannelsen af Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat havde nemlig én stor elefant i rummet – at man netop ikke var i den smukke børssal, som er under genopbygning efter forårets brand.

Alligevel var stemningen i top blandt alle de fremmødte – hvad enten de var nominerede til en af de to priser, var kollegaer eller familie til dem. For en god fagprøve skal man altid fejre – især når den er så god, at den får en pris. En pris, der var ekstra svær at få i år, da antallet af nominerede var rekordstort.

Som altid, når der deles priser ud, er der nogen, som jubler mere end andre. På detailhandelssiden, kunne Mie Gravergaard der blev uddannet som Visual Merchandiser hos IKEA Odense juble allermest. Hendes fagprøve blev nemlig vurderet til at være den bedste i årets felt af indstillinger.
Læs mere under billedet.

mievinder

Priskomiteen valgte hendes fagprøve som årets bedste, og gav hende blandt andet følgende skudsmål med på vejen.

”Mie har leveret en imponerende præstation, som virkelig har skabt indtryk hos priskomiteen. Med en meget flot varepræsentation og en gennemført intern planlægning har Mie formået at skabe en professionel og struktureret tilgang til sit projekt. Hendes gode refleksioner over 'elefanten i rummet' fangede desuden komiteens opmærksomhed og skabte diskussion – et tydeligt tegn på evnen til at tage fat på komplekse problemstillinger. Særligt imponerende er hendes fokus på social bæredygtighed, som er integreret i hele fagprøveprojektet. Hun har været en aktiv del af hele processen og har formået at bringe kunderne med på rejsen gennem en gennemført markedsføring, som understreger hendes forretningssans og engagement.”

Mie Gravergaards fagprøve tog udgangspunkt i Ikeas regnbueposer og det øgede salget af poserne markant ligesom ideen bag posen blev langt mere udbredt end før hendes fagprøve. Titlen lød: ”Hvordan kan vi med visuelle redskaber i butikken og storytelling på sociale medier øge salget af regnbueposen STORSTOMMA og vise, hvad Ikea gør for LGBTQ+miljøet i Danmark og resten af verden?”

Hendes opgaveløsning blev taget godt imod af kunderne den odenseanske IKEA.

- Der er blevet solgt rigtig mange poser. Faktisk var vi (Ikea Odense) på et tidspunkt det varehus, der solgte flest regnbueposer i hele verden. Derudover har jeg ligget i top blandt de danske IKEA-varehuse i forhold til salget af posen i den periode, min fagprøve har stået i varehuset, fortæller Mie Gravergaard, der efter endt uddannelse er forsat i et barselsvikariat som Visual Merchandiser.

Andenpladsen i kategorien gik til Marie Fruelund fra Magasin i Aalborg, mens Ayla Börger Clemmensen fra Normal Kalvebod Brygge fik tredjepladsen. De tre prismodtagere fik ud over æren også henholdsvis 25.000, 20.000 og 15.000 kroner.
Læs mere om vinderen fra handelsuddannelsen under billedet.

mievinderaffagprove

Plejer er død – for handelsuddannelsevinder

Der blev også delt priser ud til de bedste fagprøver for handelsuddannelsen. Her løb Christian Henry Doorentz fra Kontor Syd med topplaceringen og de 25.000 kroner. Priskomiteen var meget imponerede over hans fagprøve, som handler om, hvordan virksomheden Kontor Syd kan forenkle sine indkøbsprocesser og skabe mere tydelige retningslinjer for indkøberne på tværs af organisationen. En opgave, der tydeliggjorde, at selvom om godt købmandskab kan gøre meget for, at man får succes, så bliver det hele bare bedre, hvis man kan supplere med masser af data. Og det kunne Christian Henry Doorentz – og derfor fik han prisen for årets fagprøvepris inden for handelsuddannelsen. Komiteen gav blandt andet dette som begrundelse for valget af netop hans opgave som årets bedste.
Artiklen fortsætter under billedet.

vinderaffagprovechristian

”Christian har leveret et gennemarbejdet og omfattende projekt, som vidner om en stor arbejdsindsats og en evne til at omsætte teori til praksis. Med fine teorier og analyser har vinderen dykket dybt ned i problemstillingerne og skabt et projekt, der er meget relevant for virksomheden. De detaljerede analyser og modne overvejelser viser en dyb forståelse af både virksomhedens udfordringer og fagets teoretiske rammer.

Et af projektets mest imponerende elementer er den implementerbare løsning, som er både praktisk og til at gå til. Vinderen har skabt noget, der ikke blot er teoretisk funderet, men også kan bruges i praksis – og han har skabt sit eget job gennem fagprøven. Projektet kombinerer en solid perspektivering og gennemførte interviews, som knytter teori og praksis sammen på en konkret måde.”
Læs mere under billedet.

christianfagprove

Faktisk har hans opgave vist sig at være så god og brugbar for virksomheden, at vinderen er blevet fastansat i en stilling hos netop Kontor Syd for at fortsætte det arbejde, han gik i gang med med fagprøven.

- Der har været rigtig fin respons, og ledelsen har virkelig været gode til bakke op, for de kunne godt se, at vi have brug for eksempelvis at skabe en mere ensrettet indkøbsproces. Nogle gange skulle jeg selvfølgelig lige veje mine ord og idéer, så mine kollegaer bedre kunne forstå, hvad jeg gerne ville. Sådan er det, når man skal tage et opgør med plejer. Det har været en spændende proces, som jeg har lært meget af, siger Christian Henry Doorentz.

Andenpladsen og 20.000 kroner gik til Maja Ellen Rivli Basballe Brødrene A&O Johansen, mens tredjepladsen og 15.000 kroner gik til Tobias Nymark Friis, BCA FTL Danmark.

Mette Høgh, Formand for HK Handel, Kim Jung sektorformand i HK/Privat og Laurits Rønn, Viceadm. Direktør i Dansk Erhverv holdt ligeledes taler for de fremmødte og stod for overrækkelsen af blomster og diplomer til de glade vindere.