Uddannelsesforløb til lønmedarbejder

Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser har justeret specialet økonomi for at give plads til et specialiseret uddannelsesforløb for lønmedarbejdere.

Specialet økonomi har fået to overordnede linjer, hvor eleven enten specialiseres i regnskab og controlling eller som lønmedarbejder.

Specialiseringen inden for specialet økonomi er rettet mod de virksomheder, der organisatorisk ser lønmedarbejdere som en del af økonomifunktionen. Den nuværende mulighed for at tone specialet administration mod HR og løn er bevaret, og dermed er der to forskellige uddannelsestilbud afhængigt af den organisatoriske tilknytning og fokus. Genbesøg den oprindelige nyhed om baggrunden for justeringerne HER

Det faglige udvalg har samtidigt opdateret sin information til virksomheder om specialet på Uddannelsesnævnets underside (HER), hvor der også er en grafisk oversigt over specialefagsstrukturen.