Lærepladskonference 2023 bliver i år afholdt i Aarhus. Så reserver allerede nu den 15. november.

Onsdag den 15. november bliver Helnan Marselis Hotel i Aarhus omdrejningspunkt for dette års Lærepladskonference arrangeret af Uddannelsesnævnet.

Konferencen følger op på sidste års konference fra 2022, hvor godt 80 lærepladskonsulenter og andre medarbejdere, der er beskæftiget med det lærepladsunderstøttende arbejde inden for de merkantile erhvervsuddannelser, var samlet i Middelfart.

Temaerne for dagen vil omfatte blandt andet:

  • Hvordan øger vi rekrutteringen til uddannelserne
  • Hvordan fastholder vi eleverne i overgangen til hovedforløbet
  • Aftaleindgåelse og trepartsaftalens målsætninger
  • Og meget mere

Det endelige program for dagen er ved at blive lagt fast og udsendes efter sommerferien. Men arrangørerne har lyttet til de tilbagemeldinger, som kom efter sidste års konference i Middelfart. Det betyder, at der blandt andet er afsat meget mere tid til erfaringsudveksling og der vil være mulighed for middag og overnatning (på egen regning) på Helnan Marselis Hotel for at pleje og opdyrke fællesskaber og nye ideer.

Du kan altså allerede nu godt sætte kryds i kalenderen ved den 15. november. For der skal du på lærepladskonference.

Tryk her og tilmeld dig.

aarhuslaerepladskonferenceFoto: Aarhus Kommune