Der er løbende blevet indgået uddannelsesaftaler efter de gamle uddannelsesbekendtgørelser fra før 2015. Altså på baggrund af HG-beviser modtaget før 2015. Men det er svært at opretholde udbud af alle versioner af de merkantile uddannelser fra perioden 1996-2015, og derfor er der stigende interesse for at kunne overflytte uddannelsesaftalerne til en nyere version.
Heldigvis er det, i et vist omfang, muligt at samle elever med HG-beviser på den merkantile fællesindgang-bekendtgørelse fra 2013. Det kræver dog, at HG-beviset opfylder de adgangskrav, der gjaldt i 2013. Uddannelsesnævnet har i samarbejde med STUK udarbejdet en vejledning til, hvornår og hvordan uddannelsesaftalerne kan samles på 2013-bekendtgørelsen. Ved at følge linket her, kan du læse nærmere om kravene til overflytning, og hvordan man praktisk håndterer overflytningen.
Hvis man modtager henvendelser om HG-beviser, der på grund af manglende grundfag ikke kan overflyttes til 2013-bekendtgørelsen, er man velkommen til at kontakte Uddannelsesnævnet.