I samarbejde med lokale virksomheder kan erhvervsskoler, sikre sig et tilskud på op til 60.000 kroner til brug i projekter, der skal øge de grønne kompetencer i SMV-virksomheder.
Nu har erhvervsskoler mulighed for at indgå i et samarbejde med lokale virksomheder om nye kompetencer, færdigheder og viden på vejen mod grøn omstilling. Gennem målrettede kompetenceløft klæder ”SMV: Grønne Kompetencer” medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling.
Mange små og mellemstore virksomheder oplever, at grøn omstilling får større og større fokus, samtidig med at området opleves mere og mere komplekst. ”SMV: Grønne Kompetencer” bidrager til afklaring af, hvor virksomheden skal starte sin rejse og hvilke kompetencer og hvilken form for opkvalificering den grønne omstilling kræver.
Man har mulighed for at søge puljen fra 10. maj og to uger frem. Men man kan med stor fordel allerede nu begynde at planlægge.
Der er mulighed for flere forskellige forløb. Eksempelvis ”Voucher 1”, de giver midler til individuelle og skræddersyede kompetenceudviklingsforløb målrettet netop virksomheds behov. Der er mange muligheder for at fylde den skræddersyede voucher med det helt rigtige indhold: Det kan være undervisningsforløb for medarbejdere, ledere og/eller bestyrelse, on the jobtræning, mentoring eller traditionel sidemandsoplæring.
Første ansøgningsrunde er 10. - 24. maj 2023. Næste ansøgningsrunde derefter vil være i efteråret 2023.
Du kan læse mere HER.