Kom til webinar og undgå ubehagelige overskrifter.
Må man sige at et produkt er miljøvenligt og hvad skal der til for at en virksomhed kan hævde at den arbejder med bæredygtighed? Det hersker der tvivl om både hos forbrugere og virksomheder. Som en konsekvens er forbrugerne skeptiske.
Videncenter for Digital Handel og Viden om Data står bag et webinar den 21. marts kl. 13.00-15.00, der hjælper dig med at undgå de faldgruber, der er på markedet. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) bakker helhjertet op om, da det er med til at styrke underviserne på AMU-området med ny og nyttig viden.
I webinaret dykker man ned i essensen af forbrugerombudsmandens guide til klima- og miljømarkedsføring. Der er fokus på håndgribelige do’s and dont’s krydret med lærerige eksempler fra virkelighedens verden.
Hvem er webinaret særligt relevant for?
Webinaret er åbent for alle AMU-undervisere, men er særligt relevant for dig, der underviser på følgende AMU kurser:
- Kommunikation i en bæredygtig virksomhed (20925)
- Bæredygtige mærkningsordninger i detailhandlen (48778)
- Ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed (45251)
- Økonomistyring med fokus på bæredygtighed (20837)
- Bæredygtighed og miljø ved afvikling af events (49891)
- Konceptstyring med fokus på bæredygtighed (20836)
Du kan tilmelde dig webinaret HER.