Udvikling af kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling har stort fokus for det offentlige speciale på kontoruddannelsen.
Torsdag den 15. december afholdt Områdeudvalget for Kontor Offentlig Forvaltning (OmKOF) workshop om bæredygtighed og grøn omstilling for hovedforløbsskoler på specialet offentlig administration.
Workshoppen indeholdt en fremlæggelse af resultater på kontorområdet fra en analyse udarbejdet af konsulentbureauet Moos-Bjerre. Det er muligt at dykke ned i analysen ”Kortlægning af fremtidige kompetencebehov i relation til den grønne omstilling på erhvervsuddannelsen inden for kontor.” HER.
Derudover bød dagen på indlæg fra hovedforløbsskolerne NEXT, Niels Brock og Uddannelsescenter Holstebro, hvor de fortalte om deres praksis tilgang til at få bæredygtighed og grøn omstilling ind i undervisningen. Har du lyst til at kigge nærmere på de gode undervisningsforslag i verdensmål, bæredygtighed og grøn omstilling, kan præsentationerne ses HER.