December måned er ikke blot sød. Den kan også være rå og hård for ansatte, som har tæt kundekontakt i hverdagen. For når varer er udsolgte, skal byttes eller andet, så kan temperamentet let komme i kog og her er særligt detailansatte første led i opgaven med at gøre julen til en god måned for alle.
Gennem kurset Konflikthåndtering for salgsmedarbejderen (AMU 45389) lærer de ansatte at håndtere vanskelige kunder gennem anvendelse af teknikker til konflikthåndtering. Deltageren kan, ud fra kendskabet til egne styrker og begrænsninger, vurdere hvornår en konflikt er uundgåelig og kender teknikker til at håndtere konflikter, der ikke umiddelbart kan løses.
Kurset varer en dag og du kan HER finde det næste ledige kursus.
Skulle det være svært at finde tid til at tage på kurset inden julen er over os, så bare rolig. De kundskaber, man lærer på kurset, kan bruges hele året rundt.