Stabil søgning til kurser under HAKL

Ser man udelukkende på stigningen i kursister, så er ledelse det mest populære område at tage efteruddannelse på under Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL). Det viser et dyk ned i statistikken for første halvår af 2022’s antal af kursister fordelt på de enkelte Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB) under HAKL.

Ledelse står nu for 27,5 procent af alle kursister i årets første halvår. En stigning på 5,6 procentpoint i forhold til året før.

Godt halvdelen af jobområderne under HAKL (syv ud af 15) oplevede et fald i antallet af kursister fra 2021 til 2022’s første halvår. Blandt dem er jobområdet Administration, som trods et fald i både kursister og procenttal fra 2021 til 2022 stadig ligger væsentligt højere end i 2020. Faktisk en stigning på 14,2 procent.

Selvom det samlede antal går svagt tilbage fra 2021 til 2022, så er der stadig markant flere kursister i første halvdel af i år end i samme periode af 2020. Helt præcist en stigning på 18,74 procent. Tilbagegangen på 2,4 procent i antallet af prøvedeltagelser skal derfor ses i forhold til udgangspunktet i 2020.

Her er de mest søgte områder under HAKL og deres procentvise andel af kursister i første halvdel af henholdsvis 2020, 2021 og 2022.

demestsoegteomraderunderhakl

Klik på illustrationen for at se en større udgave.