Så er der spændende nyt fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse! Med en pulje på i alt 250 mio. kr., som skal bidrage til at løse de rekrutteringsudfordringer og nye behov for kvalificeret arbejdskraft, som den grønne omstilling medfører, har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsat et kvart milliard til indsatser, der understøtter virksomhedernes grønne omstilling, bl.a. gennem ny viden og kompetencer.
Ansøgningsfrist den 18. maj, og I kan læse mere i linket her
Målgruppen for indsatsen er små og mellemstore virksomheder og af aktiviteter i den ene af indsatserne nævnes fx kurser til ledelse, medarbejdere og evt. bestyrelse.
I Uddannelsesnævnet og HAKL har vi arbejdet med udvikling af grønne forløbspakker gennem længere tid, bla. inden for ledelse. På baggrund af det fælles webinar, som HAKL og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier afholdt den 28. januar med AMU-udbydernes kursuschefer, har vi efterfølgende fået indblik i, at flere af HAKLs udbydere nu i foråret tilbyder forskellige grønne AMU-forløbspakker i ledelse, der kunne være relevante i sammenhæng til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses indsatser.
Tiltaget fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan være en mulighed for små og mellemstore virksomheder, som ser et behov for at omstille sig strategisk og forretningsmæssigt, men som kan have svært ved at komme i gang på egen hånd, fordi de mangler viden og ledelseskompetencer inden for den grønne omstilling. Her kan HAKLs udbydere fx være relevante at inddrage i en ansøgning til puljens indsats om kompetenceudvikling.
I Uddannelsesnævnet synes vi det ser spændende ud, og vi hører gerne om udbydere og virksomheder som vi kan være behjælpelig på den ene eller anden måde. Afhængig af interessen, vil vi evt. også kunne gå mere ind i arbejdet med udarbejdelse af ansøgning og deltage med projektledelse og sparring i projektet undervejs.