Kontoruddannelsen 1. august 2021

Alt imens forårets fokus har været på covid-19 og trepartsaftalen er kontoruddannelsen blevet gjort klar til endnu et år. Ministeriet har udstedt en ny uddannelsesbekendtgørelse, og det faglige udvalg har udarbejdet en ny uddannelsesordning, men der er kun tale om få og små ændringer.

Bekendtgørelsen sammenskriver sidste forårs bekendtgørelse med efterårets ændringer, og den nye bekendtgørelse præciserer slutmålene for specialet spedition og shipping, så det nu fremgår mere klart, at specialet allerede i dag har fokus på både geografisk, kulturelle og også miljømæssige forhold. Der er ikke i ændret i fag og praktikmål, og dermed er uddannelsesordningen uændret i forhold til den, som gjaldt for 2020/21.

Se ministeriets nye bekendtgørelse om kontoruddannelsen med specialer og læs uddannelsesordningen på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/