Uddannelsesnævnet har opgjort antallet af indgåede uddannelsesaftaler fra januar og frem til og med marts måned. Der er stor fremgang på Handelsuddannelsen - Og de andre er lige bagefter.
Faktisk var marts måned i år den bedste i de seneste fem år.
Og selvom den positive udvikling på nuværende tidspunkt er størst på Handelsuddannelsen, så var antallet af indgåede aftaler i april sidste år på både Kontoruddannelsen og Detailhandelsuddannelsen begge under normalen.
Det er derfor meget sandsynligt, at vi i næste måned vil se endnu større vækst på alle uddannelserne.
Regional udvikling
Nedenfor vises udviklingen for de enkelte uddannelser regionalt.
Stigningen i antal indgåede uddannelsesaftaler sker primært i Region Midtjylland og Syddanmark, hvor der er registreret det højeste antal indgåede aftaler i første kvartal siden reformen i 2015.