De merkantile uddannelsesbeviser

De merkantile faglige udvalg ophører med udgangen af 2020 med at udarbejde skabeloner til de merkantile uddannelsesbeviser, som skolerne udsteder. Fra og med 2021 skal skolerne derfor selv udforme bevisskabelonerne i samarbejde med deres leverandør af studieadministrativt system.

Siden 1996 har de faglige udvalg i samarbejde med IST/UDDATA udformet skabeloner til uddannelsesbeviser, og IST har samtidigt solgt et særligt fortrykt bevispapir til de merkantile uddannelsesbeviser.

De merkantile udvalg har også stillet sine skabeloner til rådighed for MaComs studieadministrative system Lectio.

Det er imidlertid skolerne, og ikke de faglige udvalg, der har kompetencen til at udforme bevisskabeloner på uddannelser uden svendeprøver, og samtidigt vil det inden for en kortere tid blive muligt at udstede digitale uddannelsesbeviser. De faglige udvalg har derfor aftalt med IST og MaCom, at udvalgene fra og med udgangen af 2020 overlader opgaven til skolerne og deres leverandører af studieadministrative systemer.

IST har orienteret Uddannelsesnævnet om, at IST i forhold til UDDATA+ overtager opgaven og sikrer, at bevisskabelonerne fremover tilpasses ændringer i bekendtgørelserne og nye versioner af uddannelserne.