Undervisningsministeriet kunne i tirsdags melde, at virksomhederne havde levet op til målet om at skabe 2.100 flere praktikpladser i 2018 sammenlignet med 2016. De merkantile uddannelser er dog gået tilbage i den periode med 2%.
I 2018 nåede virksomhederne op 37.087 indgåede aftaler. Det er 2.840 flere end de 34.247 aftaler, der blev indgået i 2016, som var indeksåret for den ambitiøse målsætning. Men der er forskel på, hvor meget de forskellige uddannelser er vækstet.
Inden for de merkantile uddannelser blev der i 2018 indgået 7.940 aftaler, hvilket er 165 færre aftaler end 2016.
Året bød dog på en stigning i antallet af indgåede aftaler på Handelsuddannelsen og Kontoruddannelsen, der voksede med henholdsvis 6,4% og 1,1% .
Da de øvrige merkantile uddannelser ikke oplevede vækst, endte 2018 med et fald på 2% sammenlignet med indeksåret.
Du kan se den fulde oversigt her.