Her er vinderne af årets Detailhandlens Fagprøvepris

Årets Detailhandlens Fagprøvepris løb af stablen i mandags hvor årets detailtalenter blev hyldet og hædret. Den årlige prisuddeling fandt igen sted i Børsen, hvor Dansk Erhverv vanen tro lagde hus til begivenheden.

De tre nominerede elever var alle til stede og viste deres fagprøve frem i Biblioteket, hvor de gæsterne kunne få et indtryk af elevernes arbejde. Dommerkomiteen havde igen i år lagt vægt på brugen af sociale medier, og de tre elever havde hver især benyttet medierne på kreative og nyskabende måder til at øge omsætningen i deres respektive butikker. 

Per Clausen trykker haand med Lena Munk vinderen af aarets trediepraemie

Her ses Uddannelsesnævnets sekretariatschef, Per Clausen, trykke hånd med vinderen af dette års 3. præmie.

Magasin i Århus var igen repræsenteret, denne gang af Lena Munk, men sidste års førstepræmie kunne ikke genvindes. Lena vandt dette års 3. præmie for sit arbejde med mærket Birgitte Herskind, som hun via en aktiv strategi på sociale medier præsterede at øge salget af. 

Magasin i Århus har nu fire år i streg været i top-3. 

Årets 2. plads gik til Karoline Møller Jeppesen fra Matas i Viby. Også hun havde brugt de sociale medier i sin fagprøve og derudover havde hun brugt flotte visuelle virkemidler i butikken. Blandt andet havde hun bygget en lille kopi af Eiffeltårnet, som hun brugte sammen med flere franske symboler for at opbygge en historie omkring sit franske brand Embryolisse.

Eiffeltaarnet 

Og vinderen er... 

Den helt store vinder blev dog Camilla Pejtersen fra Kristian F. Møllers boghandel i Århus. 

Camilla fik gennem et stort opsøgende arbejde indblik i unges læsevaner og oprettet en læsegruppe for 12-15 årige. Læsegruppen har selv læst og anmeldt flere ungdomsbøger og anmeldelsene lægges i bøgerne som inspiration til andre unge. Med førstepladsen følger også en præmie på Dkkr25.000,-

boeger fra fagproeveprisvinderen