Uddannelsesnævnet kan nu præsentere de seneste tal omkring praktikpladssituationen. Der er fremgang på Kontor, mens Handelsuddannelsen stadig er lidt bagud i forhold til sidste år.
Med første kvartal af 2018 i bogen er der grund til optimisme på både Tandklinikassistentuddannelsen og Kontoruddannelsen, hvor der er stigninger i antallet af indgåede aftaler, mens Handelsuddannelsen skal forsøge at leve op til et højt 2017-indeks.
Detail -3%
Event -15%
Handel -11%
Kontor +14%
Fitness -47% og
Tandklinikassistent +26%.
Stigningen på Kontoruddannelsen skyldes især stigninger på de store specialer Spedition og Shipping samt Administration. Her er antallet af aftaler steget med henholdsvis 55% og 11%.
At optaget på Handelsuddannelsen er faldende skal ses i relation til sidste års start på året. her blev der i årets første 3 måneder indgået 215 aftaler, mens der i år er indgået 192. Dette års præstation ligger dog fortsat højere end både 2016 (167) og 2015-tallene (146).
Sidste års optag giver udslag i tabellen ”igangværende aftaler”, hvor der pr opgørelsestidpunktet er 5% flere elever, end der var på samme tidspunkt sidste år.
På Detailhandelsuddannelsen er der også sket et fald i antallet af elever i Skolepraktik. Sidste år var der 1.141 elever i Skolepraktik i marts måned – Det tal er i 2018 blot 825, hvilket er en udvikling på -28%
Der har siden 2016 været mindst 1.000 igangværende skolepraktikelever, hvilket skyldes det dobbelte optag af elever på gammel og ny ordning i forbindelse med den nye reform. Derfor forventes antallet af igangværende skolepraktikelever igen at etablere sig på dette niveau.