Denne opgørelse omfatter årets første 11 måneder og nærmer sig dermed en årsopgørelse for 2017. Det ser ud til, at handelsuddannelsen og tandklinikassistentuddannelsen får et godt år.
Fitness startede også godt og havde et godt første halvår, men efter sommerferien har uddannelsen oplevet en større tilbagegang og er endt på 35 aftaler. Detail ender også med en samlet mindre tilbagegang, hvor der har været fremgang for nogle profiler som f.eks. for Byggemarked, Guld, sølv og ure og for Optik, mens f.eks. den forholdsvis nye profil Køkken og bad kun har opnået 12 aftaler.
Detail -3%
Event 0%
Handel +5%
Kontor -1%
Fitness -24% og
Tandklinikassistent +8%.
EUX-eleverne
Den første årgang af unge EUX-elever, der har gennemført både GF1, GF2 og det studiekompetencegivende år, fik bevis for eux 1. del i sommer, og 275 GF1 elever med EUX har på nuværende tidspunkt indgået en uddannelsesaftale. Aftalerne med de helt unge EUX-elever fordeler sig med:
Detail: 110
Handel: 63
Kontor: 102
Udover de helt unge har også en række andre unge og voksne gennemført eux 1.del, og sammenlagt med de 275 aftaler, er der indgået i alt 816 aftaler med EUX-elever i år, dvs. både unge og ældre.
Brancheopdelingerne – Kontor og Tandklinikassistent
Sekretariatet opgør hver måned fordelingen af indgåede uddannelsesaftale mellem den private og offentlige sektor for de to uddannelser kontoruddannelse og tandklinikassistentuddannelse. Også her er der opgjort 11 måneder. Det ser ud til, at det statslige område i 2017 har ansat flere kontorelever end de tidligere år, mens der ikke sker ændring i fordelingen mellem sektorerne inden for tandklinikassistent.