Handelsuddannelsen er igen udpeget til fordelsuddannelse

For andet år i træk er handelsuddannelsen udpeget af undervisningsministeriet til at være en fordelsuddannelse.

Hvert år udpeger Undervisningsministeriet de uddannelser, som er fordelagtige for eleverne at gå på. Listen over fordelsuddannelser beregnes ud fra en række objektive kriterier som primært lægger vægt på en høj efterspørgsel fra erhvervslivet efter kvalificeret arbejdskraft.

Beskæftigelsesfrekvensen ligger for handelsuddannelsen flot, og der er gode chancer for handelseleverne for at finde både læreplads og fastansættelse.

Da handelsuddannelsen igen er på fordelslisten, vil der igen næste år være mulighed for at opnå en bonus på op til DKR5.000 til arbejdsgiverne pr praktikårselev.