Uddannelsesnævnet udsendte den 26. oktober en nyhed, hvor vi kunne fortælle, at aktiviteten på HAKLs kurser så ud til at falde en smule, men at deltagelsen på Ledelse- og Detailhandel kurserne samtidig var stigende.
Den stigende aktivitet på de to FKB'er kan også aflæses hvis man kigger på de 10 mest anvendte kurser i første halvår – Her hører 6 af kurserne til under FKB Ledelse, mens 3 af de øvrige 4 er regnearkskurser.
Det mest populære kursus i 2017 er indtil videre ”Anvendelse af regneark til enkle beregninger”, som pr opgørelsesdatoen havde haft 1900 kursister, mens ”Ledelse og Samarbejde” snævert forblev det næstmest anvendte kursus med blot 11 flere kursister end kurset ”Medarbejderinvolvering i ledelse”.
Der er ét kursus på listen, som falder uden for FKB Ledelse og Detailhandel. Kurset ”Kommunikation og feedback i administrativt arbejde”, som hører under FKB Administration, havde 1502 kursister. Faget var i 2015 det næstmest anvendte kursus med over 1850 kursister, men må i år se sig overhalet af ”Medarbejderinvolvering i ledelse”, som er vokset med 31% siden sidste år.
Den største vækst i top 10 skal dog findes et andet sted. Kurset ”Mødeledelse” er vokset med 35% sammenlignet med samme periode sidste år, og med 47% sammenlignet med 2015 1. halvår.