Der er nye tal omkring praktikpladsstatistik, hvor specielt Handeluddannelsen klarer sig flot.
Denne opgørelse omfatter aftaler, der er modtaget på skolerne fra januar til udgangen af september, og dermed indgår formentlig langt den største del af de aftaler, der starter august-september. Desværre er det kun handelsuddannelsen og tandklinikassistentuddannelsen, der på nuværende tidspunkt ser ud til at være i en positiv udvikling i forhold til samme tid sidste år.
Detail -4%
Event -11%
Handel +9%
Kontor -3%
Fitness -11% og
Tandklinikassistent +1%.
Inden for uddannelsernes specialer er der stor forskel i udviklingen:
- Den meget positive fremgang for handelsuddannelsen rummer blandt andet en fordobling af aftalerne inden for brancheretningerne Værktøj og værktøjsmaskiner samt Landbrugsmaskiner. Der er pt. to aftaler inden for den nye profil Storkunde.
- Inden for Kontor er der en tilbagegang på 17% inden for specialet Revision og 11% inden for Økonomi, mens der lidt uventet er fremgang på 8% inden for Spedition og shipping.
- Tilbagegangen inden for Detail gælder en række af profilerne, men der er også profiler, som har en forholdsmæssig stor fremgang som f.eks. Optik og Guld, sølv og ure.
EUX eleverne
Den første årgang af ”rigtige” EUX elever, der har gennemført både GF1, GF2 og det studiekompetencegivende år, fik bevis for eux 1. del i sommer, og 258 GF1 elever med EUX har på nuværende tidspunkt indgået en uddannelsesaftale. Aftalerne med de helt unge EUX elever fordeler sig med
Detail: 104
Handel: 56
Kontor: 98