Ministeriet har netop udstedt en ny uddannelsesordning for Tandklinikassistent som gør det muligt fremover at gennemføre uddannelsen med talentspor.
Det Faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent (FUTKA) har med den nye ordning oprettet et talentspor i tre retninger.
- Profylakse og supragingival tandrensning
- Profylakse med fokus på tandpleje af børn og unge
- Protetik og laboratoriearbejde
Hvert af de tre talentspor består af et bundet specialefag og et valgfrit specialefag. Talentsporet er tilrettelagt sådan, at mindst 25% af skoleundervisningen på hovedforløbet foregår på et højere niveau end de obligatoriske fag gør - På Tandklinikassistentuddannelsen betyder det minimum 3.5 uger.
Den nye uddannelsesordning træder i kraft den 1. juli 2017.